Den bedste beskyttelse opnås med termisk pålægning
Som udgangspunkt kan man lave termisk pålægning på to forskellige metoder, hvor man kan benytte termisk sprøjtning og termisk indsmeltning.
Uden at gå i for dybe detaljer, som alligevel ville kede alle andre end nørderne, der interessere sig for det, så er der i begge tilfælde tale om, at man pålægger en termisk beskyttelse med noget metalpulver, som man omdanner til, at det kan dække et givent element.
Hvad er så fidusen ved at gøre dette, og hvad kan man benytte det på?
Man kan sådan set bruge metoden på mange forskellige elementer, men man ser det specielt brugt i bygge- og industribranchen, hvor man pålægger denne termiske beskyttelse på alt fra pumpedele, maskindele, led, aksler, ventiler, stempler og praktisk talt alt andet, hvor man synes, at der skal termisk beskyttelse til.
Det smarte ved denne omdannelsesproces er, at man netop kan tilpasse den termiske beskyttelse til lige det, den skal omfange, så det ikke handler om, at man skal hen at købe en termisk beskyttelse, der skal passe til en bestanddel, der ikke længere sælges, eller har sådan nogle bestemte dimensioner, at det kan være svært at finde det lag af beskyttelse.
Men det vigtigste spørgsmål, du nok sidder med, er, hvorfor man benytter den type af termisk beskyttelse?
Hvad er egentlig formålet med det, når vi nu ikke vil gå detaljer med, hvordan man laver den slags?
Det ligger sådan set lidt i den forudgående beskrivelse, hvor vi talte om, at der var tale om en beskyttelse.
For det et netop formålet med termisk beskyttelse, at man pålægger et lag på den givne part, som man ønsker beskyttet ekstra meget.
Det kan være, at den bestemte del er udsat for en hel del slitage, når den skal bruges. Så kan man pålægge sådan et lag termisk beskyttelse, der så gør, at delen kan holde længe.
