Indret din have med højbede

14 September 2020 Lotte Hindsberg

editorial

En hver entusiastisk haveejer har oplevet at når man er kommet over på den anden side af nytår begynder tankerne at kræse om haven igen. Der lægges planer, hjemmesider med frø og andre havematerialer studeres og postbudet kommer på besøg oftere og oftere. Haveejeren, ja han eller hun går rundt med et lykkeligt smil om munden.

Det er heller ikke unormalt at se vindueskarme og alle borde og flader blive optaget af stiklinger og små planter der skal plantes ud i haven så snart sæsonen er i gang og det er blevet så varmt at de ikke dør, fordi der kommer nattefrost. 

Mange af de planter ender med at blive plantet ud i et højbed

Fordelene ved højbede

Højbede er en genial opfindelse og langt mere fleksible end et staudebed. Især de mindre og mere mobile højbede. Højbede kommer i alle former og størrelser og kan derfor nemt passes ind hvor som helst i haven eller hvis man har et lille skævt hjørne, som det ellers kan være svært at udnytte optimalt.

En anden fordel ved højbede er at de er nemme at tilpasse til de planer man har, da gamle planter og jord er nemt at udskifte. Det er også nemt at nedlægge eller flytte et højbed f.eks. hvis man har et år hvor man ved at man ikke har samme tid eller overskud som tidligere. Det kan det være svært at gøre med et staudebed. Her kommer ukrudtet hvad enten man har tid eller ej til at fjerne det.

Højden kan heller ikke undervurderes. Det er muligt at få højbede der er høje. Det gør det nemmere at luge og man får ikke ondt i ryggen, som hvis man skal fjerne ukrudt helt nede ved jorden. Det kan også helt lavpraktisk løses ved at man tager en stol og sætter den ved bedene. 

More articles