Hvad en vognmand og vedkommendes kollegaer laver, når de mødes
Til dagligt kan det være, at man er vognmand i århus, hvor man måske er startet som et lille firma. hvilket de fleste er – hvor man selv var den person, der stod for udkørsel med varer selv, før man fik ansatte til at klare den slags for en.
De fleste større vognmænd vil jo også helst gerne have startet med det praktiske arbejde helt fra bunden, så man selv ved, hvordan det er at have føling med arbejdet helt nede fra at have de mindste ansvarsopgaver, rutinearbejde og rugbrødsarbejde.
Så ved man nemlig, hvordan folk længere ned på rangstien og lønstigen har det, så der ikke bliver for langt fra ledelse til almindelige arbejdere.
Sådan sker det heldigvis også i mange firmaer i dag, hvor direktøren selv starter med de mindste opgaver selv, om vedkommende har startet firmaet selv eller ej, så man har en føling og som minimum en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde med et givent arbejde og de forskellige stillinger i det samme firma.
Så rykker man som direktør måske over i et andet firma, hvor man ikke kender arbejdsgangene så godt (endnu), men man ved, hvordan det er at være blandt de almindelige arbejdende folk, så der bliver respekt for en som direktør.
Det er lidt det samme, som når en statsminister nu om dage har taget en næsten direkte uddannelse for at blive statsminister og ikke har føling med det almindelige folk – det giver ikke den samme respekt.
Så når vognmænd mødes, så drøfter de måske, hvordan branchen ser ud nu om dage, og hvordan den er ved at udvikle sig.
Men de snakker måske også om de dage, hvor de selv mødtes på rastepladser for at holde et hvil, få noget at spise, fortælle røverhistorier og mødes blandt kollegaer, der nu alle er steget i rang.
