Spar penge på din varmeregning med nye vinduer

18 October 2021 Lotte Hindsberg

Har du en bolig, sommerhus eller en kolonihave med gamle vinduer kan du overveje at skifte dem ud til nogle mere energi og varmevenlige. Det kan også være at din tømrer vurderer at det er nok at lave forsatsvinduer. Hvis ikke kan du f.eks. overveje fastkarmsvinduer. Fastkarmsvinduer er som udgangspunkt større vinduer og sidder som navnet antyder fast, så de ikke kan åbnes.

Ved at udskifte dine vinduer, isolerer du din bolig markant og det kan ses på din varmeregning. Det bliver også rare at være hjemme om vinteren, da der ikke er nær så koldt.

Bedre isolering mere udluftning

Noget som er vigtigt at have fokus på, når man skifter vinduer og ens hjem bliver bedre isoleret er, at det er vigtigt at der bliver luftet ud. Det ironiske er at jo bedre ens bolig er isoleret jo større risiko for fugt og derfor skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan medfører hovedpine, allergi og andre luftvejssygdomme. I værste tilfælde kan en bolig blive ubolig.

Derfor er det vigtigt at huske at få luftet ud. Der skal luftes ud et par gange om dagen. F.eks. om morgenen når alle er færdige med at bade og så efter aftensmaden. Der skal luftes ud en 5-10 min og der skal være gennemtræk. Det har en ekstra fordel ved at huske at få udluftet dagligt. Jo mindre fugt der er i boligen, jo nemmere er det at varme den op. Derfor er ordsproget “at fyre for gråspurvene” også lidt misvisende, for selv om vinteren, er det vigtigt at lufte ud.

Selvom du har fået nye vinduer skal du huske, at de stadig skal have lidt kærlighed og opmærksomhed i ny og næ. Undersøg og skift fugerne, hvis du ser at der er kommet revner og hvis hængslerne er begyndt at larme, så giv dem lidt olie så vinduerne ikke begynder at hænge.

More articles